Menu

De 10 forældre-bud

 

Mor og far er uundværlige medspillere for børnefodbolden. Forældreengagement er en kæmpe ressource og gave til fodbolden og klubben. 

Vi deler alle en fælles passion - at vores børn har det sjovt med fodbold og at de får en masse gode oplevelser

Det er nødvendigt, at børn får opbakning hjemmefra, når de spiller fodbold. Det fremmer motivationen for børnene, giver tryghed og er med til at skabe fundamentet for en livslang tilknytning til et aktivt foreningsliv.

Engagerede forældre er en styrke for afviklingen af det daglige klubarbejde og er ofte en hjælpende hånd for træneren m.v.

Af mulige opgaver kan nævnes 

  1. Kørsel til udekampe
  2. Hjælp til træning, smale bolde, flytte mål, være en del af stations træning
  3. Hjælpe med administrative opgaver
  4. Tage billeder og skrive indlæg til klubbens hjemmeside, og facebook
  5. Dømme hjemmekampe
  6. Medbringe kaffe, kage og skabe god stemning på sidelinen

De 10 forældre-bud (tilrettet udgave i forhold til DBU Sjælland-folderen) 

  1. Mød op til træning og kamp - dit barn sætter pris på det.
  2. Forhold dig i ro på sidelinien - lad børnene spille.
  3. Ophold dig kun langs den ene sidelinie - og i god afstand til trænere og spillere.
  4. Respekter trænerens beslutninger - vær positiv og støttende.
  5. Respekter dommerens beslutninger - se på dommeren som en vejleder.
  6. Skab god stemning ved kampene - byd f.eks. udeholdets forældre på kaffe.
  7. Spørg om kampen var spændende og sjov - ikke om resultatet.
  8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr - overdriv ikke.
  9. Bak op om holdets og klubbens arbejde - din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn.
  10. Husk på, at det er dit barn, som spiller fodbold - ikke dig!!

Læs mere om forældre på sidelinien: SBU

Et lille fromt ønske fra Humlebæk Boldklubs frivillige bestyrelse:
Vil i ikke være søde og betale jeres børns kontingent til tiden? - please:-)
Uden penge - ingen sjove tiltag i klubben.
Hvis vi slipper for at bruge den sparsomme frivillige tid på kontingent, så kan vi bruge krudtet på at skabe sjove ting, som ungdomsture og sociale arrangementer, fester etc.
Tak :-)

Klubnyt 11. maj kl. 10:03
Kunstbane- og indendørstider vinter 2017-18 - med underrubrik
Klubnyt
Sponsor i HB
Klubnyt
Fremtid og frivillige ..
Klubnyt
Humlebæk Boldklub (HB) søger trænere
Klubnyt
Cafeteria

SBU nyt

Ugens kampe
Der er ingen kampe at vise